Kirkeblad

Her kan du læse i vores kirkeblad

- Årgang 19 Nr. 1 2010

- Årgang 19 Nr. 2 2010

Sydfyns Frimenighed

FrihedsNyt

nr. 4. 2011

20. årgang

 Gør brug af jeres forening - gør den levende ved jeres tilstedeværelse - til fælles glæde og gavn!

                      Blå bog om Rolf Dorset

Rolf Dorset, f. 1938, blev cand. mag i dansk og kristendomskundskab i 1967. Derefter kulturredaktør ved Aalborg Stifstidende, fra 1983 kulturredaktør og senere redaktionschef på Fyens Stiftstidende. Har instrueret Vikingespil i Frederikssund og i 1995-96 fået opført skuespillene "Den skjulte krig" og "Giv mig dit hjerte" på Odense Teater.

Rolf Dorset ville udfordre naturvidenskaben og prøve, om det var muligt at opretholde livet uden at spise. For hvis det var, brød det med alle vore forestillinger om den materielle verden. To gange i 2007 levede han i henholdsvis 86 døgn og senere 52 døgn uden at indtage føde.
Han stod ikke alene. I historien findes veldokumenterede eksempler på folk, der har levet af lys alene.

Indenfor de seneste 15 år har flere tusinde gennemført eksperimentet. Det synes uforklarligt, men klares op af tanker. Især tænkt af filosofferne Isac Newton og Rudolf Steiner, siger Rolf Dorset.  En australsk New Age gruppe i Australien gør meget ud af at give fænomenet (ny)religiøse overtoner. Men faktum er, at med den angivne 21 dages proces er det muligt for selv den mest almindelige normalborger at overgå til lysnæring, siger og skriver Rolf Dorset i et af bogen kapitler, der handler om ”Lysnæring før og nu".

Kom og hør Rolf Dorset  fortælle om sine oplevelser

8. januar kl. 11.00.:

 ”Leve af lyset, et opgør med materialismen”.

Boganmeldelse: Jonas Jonasson:

Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt.

Her er en bog der er så morsom, at man klukker af latter hele tiden, mens man læser.

Jonas Jonasson har med sin debutroman skrevet en finurlig skæmteroman, hvor der er fuld knald på satiren hele bogen igennem. Der er galskab fra start til slut.

Allan Karlsson, romans hovedperson havde håbet at dø inden sin 100 årsdag, men kravler ud gennem vinduet,  mens plejehjemsforstanderen, borgmesteren og lokalpressen står parat på den anden side af døren for at hylde ham.

Iført morgensutter begiver han sig ud i verden og kommer på sin vej ved et uheld til at stjæle en kuffert med narkopenge, hvorefter han bliver forfulgt af både banditter og politiet.

Den hundredårige gamle skrøbelige mand liver op,  begejstret over igen at være midt i verdens tumult,  som han har elsket,  at være i igennem hele sit begivenhedsrige liv. Han slår sig sammen med en del af af  livets sære eksistenser, grå mennesker, og de besnærer politiet, møder en masse sære eksistenser, som alle har det til fælles, at de ikke gider leve det reglementerede liv.

Sideløbende med denne fortælling får man indblik i oldingens tidligere meritter, som medopfinder af atombomben, fange i Gulag, og på skift ven med århundredets førende politiske personligheder i øst og vest. Det er en skør historie men fortalt med en humoristisk uskyldighed. Allan Karlsson filosoferer på sin egen måde igennem livet, men konstaterer blot at ”det er som det er, og bliver som det bliver”.

Der er tale om en antihelt skabt af Jonas Jonasson. Det er herlig læsning fra først til sidst.

Da den udkom i Sverige var der ikke mange aviser der gad skrive om den. Men alligevel blev første oplaget solgt.  Siden er den kommet i millionoplag og solgt til 14 lande! Men det fortjener den sandelig også!

Kunst i kirken i marts

Adventskirken indbyder til at vi ved vores gudstjenester får besøg af forskellige kunstnere, der vil låne os et billede, vi kan bruge som alterbillede.

I januar feb. og marts låner vi maleriet ”Håbet” af Jette Møller, Jydevej 1, Gl. Nyby

 Jette Møller skriver om sig selv:

”Jeg startede med at male i 2005. Det abstrakte var det første bekendtskab, jeg gjorde med pensel og lærred. Jeg blev dog hurtigt bevidst om, at det ikke var her, mine kunstneriske udtryk kom frem.Fra 2008 skete der noget med mine strøg, og jeg ændrede stil. Jeg fandt mig selv og mit kunstneriske ’jeg’ og sugede til mig af egne erfaringer inden for malerkunsten. Jeg så, at jeg havde megen forståelse for, hvad der giver stoflighed og dybde og jeg forstod at formidle dette på lærredet. Samtidig kastede jeg mig ud i fortolkningen af den menneskelige anatomi .Jeg har formået at skabe mig mit ”eget look”.  Det glæder mig altid at høre, at folk – efter at de har set mine værker – kan genkende stilen:- ”ham med hatten”, ”den mystiske mand” og ”alle de dejlige kvinder”.
Jeg prøver at give mine motiver noget historik, så beskueren selv kan digte og opleve sin egen historie i billedet. Jeg har hørt mange sjove fortællinger og fantasier omkring mine værker – til stor morskab for både beskueren/fortælleren og jeg selv, som naturligvis har haft mine tanker, da jeg malede det. Egentlig er jeg imod at give mine billeder titler. Jeg tror, det kan fastholde nogen i at forsøge at ’forstå’ titlen i stedet for selv at tolke og bedømme ud fra deres egen fantasi og opfattelse af værket.
Men jeg har nu valgt at give titler alligevel og håber ikke, at det ”ødelægger” oplevelsen for nogen. Jeg fokuserer på lyset, som falder ind på kroppen. Jeg nyder, når jeg virkelig kan få det store spænd frem mellem skygge og lys. Derfor er mine billeder også mørke i baggrunden. På den måde føler jeg mig trofast mod virkeligheden, dog uden at det skal blive fotografisk – for jeg vil bevare det maleriske.

Foreningen  af Grundtvigske Valg og Frimenigheder

Nyhedsbrev November 2011

Debatmøde om fremtiden og de frie menigheder

Debatten om folkekirkens fremtid fylder meget i kirkekredse for tiden. Der lægges op til ændringer af kirkestruktur og ledelsesformer, evt. adskillelse af stat og kirke, og det vil have stor indflydelse på de frie menigheder.

Derfor arbejder bestyrelsen med planer om et debatmøde i januar/februar, idet vi fordi vi ønsker at få sat gang i debatten i menighederne, og fordi vi mener, at vi har noget væsentlig at bidrage med til debatten. Tid og sted for mødet kommer senere.

Vi vil gerne opfordre til, at de enkelte menigheder holder sig orienteret om, hvad der sker. Debatten kan følges bl.a. i Kristeligt Dagblad, og i Præsteforeningens blad. 

I samme sammenhæng har vi i samarbejde med Grundtvigsk Forum arrangeret en konference om det grundtvigske menighedssyn.

”Hvad er det min Marie…som præst og menighed”

Fælleskonference med Grundtvigsk Forum om det grundtvigske menighedssyn på Liselund d. 21. april

 Der er stor debat om folkekirkens fremtid, det afføder også interesse i de frie grundtvigske menigheder. Vi vil gerne med denne konference samle alle, der føler sig hjemme i det grundtvigske for at sætte fokus på det grundtvigske menighedssyn. Er der et bestemt syn på frihed og hvordan kommer det frihedssyn til udtryk, hvor sogn og menighed er? Det skal naturligvis handle om forholdet mellem præst og menighed, men også om hvilken opfattelse vi har af menigheden som sådan.

Målet er at samle præster og lægfolk fra både folkekirken og de frie menigheder til en konference, der gerne skulle se ind i fremtiden for det grundtvigske kirke- og menighedsliv.

Prisen for deltagelse er 300 kr. Evt. Overnatning inden konferencen koster 350 kr.

Julehilsen fra præsten

Vi har brug for højtiderne!

Når I modtager dette kirkeblad, så er julen nær. Der vil være nisser og gran alle vegne. Vi har i lang tid kunnet forberede os på juleaften, julegaver, risengrød og andesteg.

Jul er noget, som  vi alle sammen glæder os til og ser frem til, med alderen ændrer forventningerne til julen sig,  i hvert fald betyder gaver mindre med alderen for mig, men glæden ved at samle familien,  glæden ved at tage julepynten frem,  og pynte op, akkurat som sidste år. Glæden ved at finde et træ,  som bare er smukkere end sidste år,  den har jeg ihvert fald i behold. Til gengæld finder jeg det frygtelig anstrengende at købe gaver, for dem jeg skal give gaver har alt! Ja ikke alt,  men de mangler faktisk ikke noget,-  sådan for alvor!.

Jeg selv ønsker mig gode oplevelser og besøg af mine børn!

Men jeg vil fortælle en lille historie, som en anden har fortalt mig!. Lone besøgte engang en lille landsby langt ude på landet i Estland. Hun var der sammen med elever og lærere fra en lille friskole i Thy, og derfor var det naturligt nok skoler, der var fokus på besøget. Men hun ønskede også,  at se den lille kirke i byen.

Den gamle kirke stod og forfaldt i udkanten af landsbyen . Kirken var stort set ribbet for alt inventar, og præster var der ingen af i miles omkreds. Forundret spurgte hun, om ikke børnene blev døbt, og hvad de gjorde med deres døde. Men dåb anede de ikke hvad var, og de døde blev blot begravet uden et ritual. Men blev kirken da slet ikke brugt længere, spurgte hun så .

Jo, svarede de, juleaften samledes landsbyens beboere i kirken, og de tændte stearinlys og sang.

50 års sovjetisk undertrykkelse af al form for kristendom var ikke gået sporløs hen,  og ritualerne var glemt. Men der sker noget med os, når der bliver jul, så falder hjerterne i slag.

Anna Sophie Seidelin beskriver det sådan. ”Først tænkte Gud på højtiderne. De er de vigtigste tider, fordi de er fælles for mennesker. Foroven går solen og månen og stjernerne over himlen og udmåler nøjagtig tiden, stjerne tiden, som altid er den samme.

Nede på jorden er der mange slags tid, hver blomst har sin tid, og sådan er det også med mennesker. Men når stjernekalenderen viser, at det er jul, så falder samtidig alle menneskers tanker i slag.

Enten de er bedrøvede eller glade, syge eller raske, onde eller gode, så føler og ved de alle sammen,  at højtiden er kommet.

Når det er højtid, falder jordtiden og himmeltiden sammen, og alle mennesker tænker og gør det samme. Og hvis højtiderne engang forsvinder bliver menneskene meget ensomme og fremmede for hinanden i verden.

Sådan var det også for disse mennesker i Estland. De havde glemt alt om, hvorfor kirken var der, men når det blev jul, så havde de et behov for at samles i kirken, så faldt deres hjerter i slag.

Vi har brug for højtiderne Vi glæder os til dem. Hverdagene er gode og almindelige,  det er der livet leves,  børnene vokser op, ægteskaber slides og dagene bare går.

Men i højtiderne løftes vi ud af det lave og almene. Vi holder fri, og tiden bliver høj.

I kirken fortæller vi, hvorfor vi fejrer højtid. Det er ikke tilfældigt, vi har højtider, jul påske og pinse, Fordi Gud vil fortælle os noget grundlæggende om menneskelivet til alle tider.

Glædelig jul og velsignet nyt år 2012. 

Forårsrejse til Celle, Erfurt og Weimar

                3.maj – 6. maj 2012

Torsdag d. 3. maj

Der bliver opsamling tidlig torsdag morgen, den 3. maj,  fra Rudkøbing, Svendborg, Munkebo og Odense Dannebrogsgade , hvorefter turen går videre direkte mod Celle, hvor vi skal overnatte 1. nat. Forventet ankomst til Celle ca. kl. 15.00.

Vi besøger slottet, og tager med det lokale tog på en byrundtur for at se på byens seværdigheder, inden vi indkvarteres på hotellet.

•  
• img
• img
• img
• img

Byen Celle blev grundlagt for over 700 år siden. Den domineres af to modsætninger. På den ene side Herzogpalast, som er et hertugslot i barokstil, som blev bygget i år 1292. Og på den anden side er der mere end 500 smukt renoverede bindingsværkshuse. Man bør tage sig tid til at se begge dele. Naturligvis byder byen på endnu mere.

Celle er en by med cirka 71.000 indbyggere, der er hovedbyen i Landkreis Celle i delstaten Niedersachsen i Tyskland. Byen ligger ved floden Aller der løber ud i Weserfloden. Byen ligger syd for Lüneburger Heide.

Den gamle bydel i Celle er meget smuk med over 500 bygninger i bindingsværk. Fra 1378 til 1705 var Celle den officielle residens for den lüneburgske del af den tyske fyrsteslægt

Slottet i Celle

Christian 7.s dronning Caroline Mathilde blev forvist til byen i 1772 og levede her til sin død i 1775 sammen med sin veninde tidligere overhofmesterinde Louise von Plessen, der ligeledes var forvist. Da Caroline Mathilde ankom til residensslottet i Celle, fik hun en modtagelse, der var en dronning værdig. Byens indbyggere satte deres lid til at dronningens indtog ville bringe nyt liv til Celle. Men 10. maj 1775 døde den unge dronning af tyfus kun 24 år gammel.

Hendes sarkofag kan ses i krypten i Stadtkirche, hvor den står sammen med sarkofager med andre medlemmer af hertugfamilien Hannover. Hendes bror George 3. af Storbritannien var hertug og efter Napoleonskrigene konge af Hannover, og slottet anvendtes som en af familiens sommerresidenser pga. den fine jagt.

Kl. 18.00  kører bussen os ud til vores hotel, Tryp Hotel, Fuhrberger Strasse 6, hvor vi skal overnatte. Vi bliver indkvarteret, der bliver mulighed for at hvile.

Aftensmaden er bestilt på en græsk restaurant i den gamle bydel et kvarters gang fra hotellet, og her venter en dejlig tre retters menu kl.  20.00

Fredag d.4. maj 2011

Fredag den 4. maj kører vi efter morgenmaden til Erfurt i delstaten Thüringen, som var den europæiske kulturs vugge. Religion, sprog og kultur i hele Europa blev præget af aktiviteter i byer i Thüringen, Wittenberg Eisenach, Erfurt og Weimar.

Vi begynder vores besøg i Erfurt med at holde på pladsen foran byens to vældige tvillingekirker. Overfor læner en række skønne huse sig op ad hinanden efter at have overlevet århundreders krige Efter en hård medfart under 2. verdenskrig har genforeningen gjort godt i Erfurt, der i løbet af få år er blevet en levende og meget charmerende centrum i delstaten Thüringen.

Vi besøger derefter  Augustiner klosteret, hvor Luther boede i 4 år.

Derefter kører vi til hotellet og bliver indkvarteret på hotel Mercure Erfurt Altstadt.

Her bliver tid til at hvile, inden vi forlader hotellet til fods for at spise på en serbisk- jugoslavisk  restaurant i den indre bydel, Altstadt. Her venter en 3- retters menu. Efter aftensmaden går vi en aftentur i Erfurt og oplever  Fischermarkt og Krämerbrücke, den smalle stenbro hen over floden Gera med bindingsværkshuse på begge sider, butikker med kunsthåndværk. 

Lørdag d. 5. maj.

Lørdag den 5. maj kører bussen  fra hotellet kl. 9.00 mod Weimar.

60.000 mennesker bor i Weimar og kan sammen med turister glæde sig over mere end 20 museer, teater, festivaller, grønne parker og høj livskvalitet.

Vi begynder vores besøg i Weimar med et besøg i Goethes hus. Vi køber her en adgangs billet til mange af  museerne i byen.

Efter besøget i Goethes hus samles vi på byens rådhusplads og gæsterne får mulighed for på egen hånd,  at besøge de museer, som har interesse. 

Det er umuligt på en dag at se alt i Weimar. Men man kan umiddelbart vælge mellem et besøg i Schillers hus, Nationalmuseet, Bauhaus museum, Goethes Gartenhaus, Neues Museum,  eller Herzogin Anna Amailia Bibliotek.

Jeg anbefaler  en tur med hest og vogn  i  Weimar, det giver en både hyggelig og behagelig oplevelse af byen. Der bliver udleveret et bykort, så alle har mulighed for på egen hånd at finde rundt i byen.

Bussen kører hjem til hotellet i Erfurt kl. 16.00. Her er der mulighed for at gå på egen hånd i Erfurt,  eller hvile ud på hotellet,  inden vi kl. 20.00 atter besøger den serbiske- jugoslaviske  restaurant Frontane og spiser en dejlig 3- retters menu.

Søndag d. 6. maj.

Søndag den 6. maj kører bussen atter mod Danmark kl. 8.00. Der bliver mulighed for at købe ind ved grænsen, inden vi tager afsked med vores gæster i Odense, Munkebo, Svendborg og Rudkøbing.

Pris og informaion:

Pris for denne rejse er 2595,-Inkluderet i prisen:

Buskørsel med Bergholt Rejser**** 4 stjernet bus, 3 overnatninger  på 3 stjernet hotel i Celle 1. nat. og 2. og 3. nat i  Erfurt,  i dobbeltværelser med bad og toilet. Halvpension  fra 1. aften indtil morgenmad på sidste dag. . Rejselederassistance og vejskat. Alle udflugter. Formiddagskaffe/eftermiddagskaffe i bussen på ud- og hjemturen

Drikkevarer og entre for egen regning.

Alle gæster får et udførligt program tilsendt 2 uger før afrejse.

Opsamling i Rudkøbing, Svendborg, Munkebo og Dannebrogsgade i Odense

Rejsen skal betales ved tilmelding senest 1. marts 2012. Indtil 1. april kan rejsen annulleres mod et gebyr på  kr. 300,00 , fra 1. april er tilmelding  bindende.

Enkeltværelse koster 400,- i tillæg.

Rejsen skal betales til Svendborg Sparekasse Reg. Nr. 0860 Konto 0001082604

Henvendelse og yderligere information hos Bodil Schmidt 6250 1122 eller 2057 4031

Indkaldelse til generalforsamling i Sydfyns Frimenighed

Tirsdag den 7. feb. kl. 19.00

Cafe Øret, Tåsinge

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskabs fremlæggelse
4. Budget for 2012 + medlemsbidrag for det kommende år.
5. Valg af bestyrelse + suppleanter
6. Valg af 2 revisorer + suppleant
7. Eventuelt

Eventuelle forslag til dagsorden skal være formanden i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamling

Seniormøder

Mandag  den 16. januar

Mandag den 13. februar

Mandag den 19. marts

Vi holder vores møder i præstegården, Lindevej 11, Rudkøbing. Kl. 14.00-16.00

Alle er velkommen

 KÆMP FOR ALT, HVAD DU HAR KÆRT

Sådan kalder Gregor Ziegler sig foredrag i Adventskirken.

En dansk sydslesviger fortæller om sit liv med krig, danskhed og musik.

Gregor Siegler blev født 1936 i Hamborg, der blev udbombet under de forfærdelige bombeangreb i 1943, hvor familien tabte alt. Familien flygtede ud af Hamborg på cykel. Derefter opvækst i Sydslesvig og elev på Duborg-Skolen. Fra 1952 begyndte han et musikstudium i Sydtyskland med et miskendt instrument - harmonika/accordeon - som hovedfag. Herefter fulgte koncertrejser i hele Europa og Australien/New Zealand. Fra 1958 undervisning af børn, unge og voksne i Sønderborg og hjembyen Flensborg, hvor han opbyggede en privat musikskole med 1.100 elever. Store triumfer med orkestre, ensembler og solister.

Nyt Fra Københavns Universitet.

Følgende tre artikler er baseret på de tre nyeste afhandlinger fra Københavns Universitet.

Mælkefedt i lys chokolade kan føre til overspisning

Op til jul kommer der flere godter på bordet, og danskerne tager gerne et par kilo på. Nu viser ny forskning fra Institut fra Human Ernæring på Københavns Universitet, at det gælder om at undgå den lyse chokolade med mælkefedt, hvis vægten skal holdes. Mælkefedtet risikerer nemlig at føre til overspisning og dermed flere kilo på sidebenene. Vi har længe vidst, at chokolade er sundt for hjertet og forebygger diabetes - og vi har haft en formodning om, at den mørke chokolade feder mindre end den lyse, men hidtil har denne formodning ikke været videnskabeligt bevist.

Men nu peger ny forskning fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet på, at det tilsatte mælkefedt har skylden.- Årsagen er, at mælkefedtet optages hurtigere i tarmen, end fedtet fra kakaosmørret. Det betyder, at hvor fedtet fra kakaosmørret ryger direkte igennem kroppen, så bliver mælkefedtet fra den lyse chokolade siddende og fører til vægtøgning.

Hvis man vil mindske risikoen for overspisning, skal man også kigge på, hvor stor kakaoprocenten er i den mørke chokolade. Jo mørkere, jo bedre, siger Lone Brinkmann Sørensen:  Der er meget, der tyder på, at også den intense smag fra det højere kakaoindhold i den mørke chokolade medvirker til at øge mæthedsfornemmelsen. Dermed mindsker mørk chokolade også på denne måde risikoen for overspisning af chokolade eller andre søde sager.

Hvis du skal købe chokolade til skålen med julegodter, og du samtidig gerne vil mindske risikoen for at overspise, bør du købe mørk kvalitetschokolade - jo mørkere, jo bedre og gerne med en kakaoprocent på over 70 procent. Det står på indpakningen, hvis det er tilfældet.
Derefter skal du tjekke, at chokoladen kun indeholder kakaosmør og ikke er tilsat vegetabilsk fedt eller mælkefedt. Det kan du læse om på varedeklarationen.

Bedstemor skal stå til rådighed for familien - men er ikke en del af den

Den traditionelle husmor er for længst afgået ved døden. I dag udfylder bedstemor husmorens rolle i kernefamilien, og både familie og samfund forventer, at hun yder gratis omsorgsarbejde for familien, men opfatter hende ikke som del af den. Sådan konkluderer Anne Leonora Blaakilde fra Københavns Universitet i ny afhandling om ældre kvinders position i familien og i samfundet.

Når lille Isabella er syg, og mor eller far ikke kan tage fri for at passe dem, er det bedsteforældrene – og først og fremmest bedstemor – der forventes at tage over og passe børnene.  Men selv om bedstemor troligt stiller op og yder omsorg for kernefamilien, er hendes position i familien og samfundet marginaliseret.

- Ordet familie har udviklet sig til primært at betyde kernefamilie; vi har ikke ord for resten af familien, som derfor får betegnelser som ”slægt” eller ”udvidet familie”. De ældre hører simpelt hen ikke med, og i forskningsmæssig og statslig henseende er de også fraværende, fx på den offentlige hjemmeside borger.dk, hvor afsnittet om familien slutter ved skilsmisse, siger etnolog Anne Leonora Blaakilde fra SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet.

- Bedsteforældre i dag har ikke rettigheder i forhold til deres børnebørn, men kernefamilien nærer paradoksalt nok store forventninger til, at bedsteforældrene yder en stor indsats, især over for børnebørnene, siger Anne Leonora Blaakilde, der baserer sin afhandling på analyser af kvalitative interview med 21 bedstemødre. Det er dog ikke kun familierne, som lægger pres på de ældre kvinder. Velfærdsstaten er indrettet sådan, at de ældre kvinder tilskyndes til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde.  Traditionen for ulønnet omsorgsarbejde, der tidligere har ligget i hjemmet hos husmoderen, er nu flyttet over hos de ældre kvinder. Og velfærdsstaten ansporer faktisk også de ældre til at bidrage med frivilligt arbejde i kommunale frivillighedsordninger med navne som ”bedstemorordninger” eller ”mormorordninger”, forklarer Anne Leonora Blaakilde - Kvindeligt familiearbejde uden løn fortsætter således i dag, ikke kun som lavere betalt omsorgsarbejde på arbejdsmarkedet, men også som en forventning om gratis eller meget billig arbejdskraft fra bedstemoragtige kvinder. 

Bland dig uden om, mor!

Afhandlingen baserer sig som nævnt på analyser af interview med 21 ældre kvinder, hvis livshistorier tegner udviklingen i det 20. århundredes danske familiekultur. Et af de mere bemærkelsesværdige træk i samtalerne med kvinderne var, at synet på moderrollen gradvist ændrede sig op gennem det 20. århundrede blandt kvinderne selv:

Derfor ser en landsbykirke ud som den gør

Engang var de danske landsbykirker kirker fyldt med altre og andagtsbilleder med hver deres specielle funktion. Men indretningen af de danske kirker ændrede sig markant efter reformationen for knap 500 år siden. En ny doktorafhandling fra Københavns Universitet belyser for første gang hele den forvandling af kirken, der førte til det klassiske kirkerum, vi kender i dag.

Det er postdoc Martin Jürgensen fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, der har lavet den omfattende undersøgelse af de danske landsbykirker fra 1450 til 1600 ”Den periode, jeg har beskæftiget mig med, er det tidspunkt, hvor de kirkerum, vi kender i dag, blev dannet. Den måde rummene ser ud på og de ting, vi finder i rummene, for eksempel kirkebænkene, blev forhandlet på plads på den tid. Så vil vi forstå, hvorfor tingene ser ud, som de gør i dag, må vi spole tilbage til 1500-tallet for at finde svarene”

Martin Wangsgaard Jürgensens afhandling bygger på en omfattende kortlægning og systematisering af interiøret i landsbykirker over hele Danmark. Stort set alle landsbykirker i Danmark kan dateres tilbage til middelalderen og bærer alle arkitektonisk og indretningsmæssigt præg af overgangen fra middelalderens katolicisme til den protestantiske kirke, vi kender i dag.

Det var ændringer i kirkedoktriner og liturgi, det vil sige gudstjenestens forløb og samspillet mellem dens elementer, der samtidig ændrede kirkens arkitektoniske udformning og indretning i perioden omkring reformationen. Et nyt teologisk fokus på nadver, dåb og prædiken førte til, at prædikestolen fra det tidspunkt fik en helt fremtrædende plads i kirkerummet. Døbefonden blev samtidig flyttet fra vest-enden af kirken op til koret. Endelig blev de kirkebænke, vi i dag som en selvfølgelighed tager plads på ved gudstjenester, kirkelige ceremonier og højtider også et fast element af kirkerummet på den tid.  Udover at belyse vejen frem imod det kirkerum, vi møder i landsbykirkerne i dag, kaster afhandlingen også fornyet lys over de glemte dimensioner af det middelalderlige kirkerum, som blev forkastet ved reformationen.

 I modsætning til i dag, var det middelalderlige kirkerum et rum, hvor kirkegængeren bevægede sig omkring. Den gang var der mange altre, andagtsbilleder og steder i kirken, der havde helt specifikke funktioner. Denne dynamiske måde at bruge kirkerummet på forsvandt efter reformationen, hvor rummet blev låst fast, så menigheden i stedet kunne sidde ét sted, med blikket rettet mod koret, og følge alle rummets aktiviteter - dåb, messe, prædiken osv. Før reformationen var man som man som kirkegænger nød til at flytte sig omkring for at overvære de forskellige elementer, forklarer Martin Wangsgaard Jürgensen.

- Før reformationen blev kirken for eksempel betragtet som et helligt, indviet sted. Der havde præsten til opgave at modtage og rense de, der søgte kirken - brudepar, døbebørn - før de trådte ind i bygningen. Dermed spillede kirkedøren den gang en vigtig rolle. Efter reformationen mistede kirken sin status som indviet rum, og præsten møder nu i stedet sognebørnene inde i rummet med det resultat, at kirkedøren har ændret sin rolle, forklarer Martin Wangsgaard Jürgensen.

Medlemserklæring

Navn: __________________________________________

Fødselsdato: ____________________________________

Adresse og telefonnummer : _______________________________________

_______________________________________________

Jeg indmelder mig herved i Sydfyns Frimenighed(sæt x)

Gr.1.(alm.): ____ gr.2.(efterløn) ____ gr.3.(SU,folkepens.) ____

Dato:             Underskrift:

___________________________________________________

Indmeldelsesblanket sendes til

Sydfyns Frimenighed, Lindevej 11, 5900 Rudkøbing

Ved min underskrift har jeg - udover betaling af medlemskontingent, - på ingen måde påtaget mig noget økonomisk, - eller anden forpligtigelse.

Angående: Rubrik 55 på selvangivelsen De af vore medlemmer, som har meldt sig ud af folkekirken, kan fratrække medlemskontingentet på selvangivelsens linje 55. Det indbetalte kontingent  fortrykkes (lige som f.eks. renteudgifter på linje 41) med virkning fra 2011. Kontingent for 2011 Almindeligt medlemskontingent årligt:  Kr.  2880,- Efterløn årligt: Kr.  1520,- Pensionister årligt: kr. .820,-

 

Sydfyns Frimenighed,

Lindevej 11

5900  Rudkøbing

Formand: Birthe Wennerfeldt

Næstformand: Lis Andersen

Bestyrelsesmedlem: Marie- Elizabeth Schmidt.

Kasserer: Jürgen Braun

Præst:

Bodil Schmidt

Mobil:   2057 4031,  6250 1122

bodil-schmidt@hotmail.com

Træffes på kontoret mellem kl. 17.00 – 18.00.

SYDFYNS FRIMENIGHED kirke, Adventskirken, beliggende Kedelsmedestræde 27, (sidevej til Tinghusgade), 5700 Svendborg, beliggende ved indkørsel til Hotel Svendborg.

Kære medlemmer

Jeg vil gerne opfordre jeg alle til at overveje om I måske kunne finde tid til lidt foreningsarbejde. Nu ved jeg godt at flere allerede her overvejer, at stoppe med at læse mere, da mange har en travl hverdag.

Det jeg mener med foreningsarbejde er ikke at der skal læsses en masse opgaver over på nogle enkelte medlemmer, slet ikke.

Men der er måske nogle af jer medlemmer der har mulighed for at bruge en hverdagsaften en gang om måneden, eller en dag i en weekend pr. halvår så ville det være en stor hjælp. Og hvis man ser nøgternt og positivt på det, er der her en god mulighed for at møde nogle nye mennesker i alle aldersklasser.

Men dem af os der er aktive kunne godt bruge lidt hjælp med enkelt opgaver eller mere permanente opgaver hvis der var personer der mener at de har overskud til det.

Alt frivilligt arbejde, lille som stort arrangement er lige velkomment.

Her er nogle af de opgaver der ligger uløste hen:

At få lavet vores hjemmeside bedre og mere levende.

Lejlighedsvis hjælp ved gudstjenester.

At finde arkivoplysninger frem til forskellige formål.

At være frivillig ved enkelt arrangementer.

Mindre praktiske opgaver.

Fest- og arrangementudvalg.

Redigering og udgivelse af Kirkebladet.

Det var nogle af de opgaver som jeg og bestyrelsen vil bede jer medlemmer om, at overveje om I kunne finde tid til at hjælpe med. Hvis I er interesseret i at løse en af ovenstående opgaver skal i kontakte vores præst, Bodil. (Se kontaktoplysninger på bagsiden af bladet).

Finn Hammer

Tidligere formand for Sydfyns Frimenighed.

Sydfyns Frimenighed • Lindevej 11, 5900 Rudkøbing • tlf. 62 50 11 22 • bodil-schmidt@hotmail.com